Brundbyvej 14 · 8305 Samsø · Tel.: +4547520910 · Mobil: +4520914937 · e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Alle hestene er veltrænede og veluddannede. D.vs at de er følsomme, kontaktfulde og reagerer let på kontakten. Samtidig har de hver især deres personlighed og helt egen måde at være på, hvilket selvfølgelig kommer til udtryk på forskellig vis.
En respektfuld, tydelig og kærlig behandling af hestene er gennemgående, og et must i starten af samtlige forløb. Dette bevirker, at såvel heste som mennesker holder længere og bliver ved med at holde af at være sammen. Til gensidig glæde og udvikling.
Alt hvad vi foretager os med hesten ,sker i samarbejde og vi ønsker at opnå et fællesskab med hesten.
Når hestene behandles og rides korrekt, bærer de mest på bagparten, og løfter ryggen. Dette kræver at hesten er tillidsfuld, afspændt og smidig, således, at den søger ned med hovedet. Bagbenene kommer ind under hesten.
Vi rider mere fra kroppen, d.v.s bruger vægtforskydning, når hesten skal gå i volter el. ”dreje” og bruger i mindre grad tøjlen. Dette skåner både hestens mund og forpart og kræver en god kontakt til hesten.